Hvad er en undervisnings-
miljøvurdering (UMV)
Ifølge loven om undervisningsmiljø så skal alle uddannelsessteder lave en såkaldt undervisningsmiljøvurdering. De skal mindst lave en ny vurdering hvert tredje år, eller når der bliver bygget til eller renoveret.
Din skole skal have en UMV liggende, som du til hver en tid kan få fat i. Men ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø er det faktisk kun hver tiende skole, der har det!
Når man laver en undervisningsmiljøvurdering, så skal følgende med i den:
- En kortlægning af undervisningsmiljøet - både det fysiske, psykiske og æstetiske (forklaring)
- En beskrivelse og vurdering af problemer i undervisningsmiljøet
- En handlingsplan for hvad der skal gøres for at løse problemerne og hvornår det skal ske
- En opfølgning hvor man skriver, om man fik overholdt planen.
Vurderingen af undervisningsmiljøet skal ske i samarbejde med eleverne.
Hvordan laver man en UMV?
UMV'en er en skriftlig gennemgang af ovenstående punkter.
En god måde at kortlægge undervisningsmiljøet er ved en spørgeskemaundersøgelse. Dansk Center for Undervisningsmiljø har lavet et sæt spørgeskemaer på 18 sider, som er meget grundige. De tager omkring 45 minutter at gennemgå. De tager hånd om både det fysiske, psykiske og det æstetiske miljø.
Det er også en god idé, at tage emnet op i klasserne, så undervisningsmiljørepræsentanterne har noget at gå videre med.
Handlingsplanen
I handlingsplanen prioriterer man problemerne, så man eksempelvis først sætter ind mod de allerværste problemer, dernæst de næstværste og så videre.
Handlingsplanen handler også om at uddele arbejdet til forskellige personer, der så tager ansvaret for at lige netop det punkt i planen bliver løst.
Læs mere...
For en yderligere gennemgang af, hvad en undervisningsmiljøvurdering er, så kig på KlaedtPaa.dk's side om undervisningsmiljøvurderinger.